Urter, tro og trolddom på Steno Museet

Søndag
04/05-2025
11:00 - 13:00
9 ledige pladser
Instruktør:
Christina Klint

Kom med på en spændende og sanselig rejse ind i urternes verden, når vi søndag den 4. maj kl. 11.00–13.00 besøger Steno Museet i Aarhus. Her holder Anne fra museet foredraget "Urter, tro og trolddom", hvor vi dykker ned i historiske forestillinger om planters helbredende og magiske egenskaber. Foredraget foregår i museets smukke, medicinske urtehave, som emmer af stemning og historie.

Praktisk information:

Tidspunkt: Søndag den 4. maj kl. 11.00–13.00

Sted: Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

Pris: Gratis – men der er kun 15 pladser, så tilmelding er nødvendig og foregår efter først-til-mølle-princippet.

Frokost: Efter foredraget er der mulighed for at købe frokost og drikkevarer på museet. Du er også velkommen til at nyde medbragt mad i urtehaven eller foyeren, hvis vejret tillader det.

Parkering: Der er gratis parkering ved museet. Husk blot at registrere din bil i receptionen ved ankomst. Der er også gode muligheder for at komme hertil med bus – bl.a. ruterne 2A, 13 og 16 stopper i nærheden.